Akupunktur behandling

Gør noget godt for krop og sind og book en tid til akupunktur.

Hvad er akupunktur?

Akupunktur er en behandlingsform med rødder i traditionel kinesisk medicin, hvor tynde, sterile engangsnåle placeres i udvalgte punkter på kroppen. Formålet er at stimulere kroppens naturlige reguleringsmekanismer og understøtte balance i både krop og nervesystem.

Behandlingen kan påvirke blandt andet muskelspændinger, blodcirkulation og smertelindring samt understøtte kroppens evne til at restituere. Akupunktur anvendes ofte ved smerter, spændinger, stress-relaterede symptomer og funktionelle ubalancer.

Behandlingen tilpasses individuelt og opleves af de fleste som afslappende og skånsom. Akupunktur er ligeledes en akkumulerende behandlingsform, der giver kroppen et lille skub ved hver behandling med fokus på øget velvære og funktion samt en forebyggende behandlingsform. Den optimale effekt af akupunktur opnås ved gentagne behandlinger med kortere mellemrum i et forløb.

Meridianbaner og kroppens energi system

Akupunktur bygger på den traditionelle kinesiske medicins forståelse af kroppen som et sammenhængende energisystem. Centralt i denne forståelse står meridianbanerne – et netværk af energibaner, der gennemløber hele kroppen og forbinder organer, væv og funktioner.

Ifølge teorien cirkulerer kroppens livsenergi, Qi, i disse meridianbaner. Når energien flyder frit og i balance, opretholdes sundhed og velvære. Opstår der derimod blokeringer, ubalancer eller svækkelse i energiflowet, kan det medføre fysiske og psykiske symptomer.

Ved akupunktur stimuleres specifikke punkter langs meridianbanerne. Disse punkter har en regulerende effekt på energiflowet og anvendes til at styrke, dæmpe eller harmonisere Qi i kroppen. Behandlingen har til formål at genoprette balance mellem kroppens systemer og understøtte kroppens egen evne til at helbrede og regulere sig selv.

Sygdomsforårsagende faktorer i traditionel kinesisk medicin

Inden for traditionel kinesisk medicin forstås sygdom som et resultat af indre og ydre påvirkninger, der forstyrrer kroppens balance. Ydre sygdomsforårsagende faktorer kan være klimaelementer som kulde, varme, vind, fugt og tørhed, der kan trænge ind i kroppen og påvirke energiflowet, særligt hvis kroppens modstandskraft er svækket.

Indre faktorer omfatter især følelsesmæssige belastninger som stress, vrede, sorg og bekymring, der over tid kan skabe ubalance i bestemte organ- og meridiansystemer. Derudover kan livsstilsfaktorer såsom kost, søvn og overbelastning spille en væsentlig rolle.

Akupunktur anvendes til at identificere og behandle disse ubalancer ved at regulere meridianbanerne, styrke kroppens forsvar og skabe bedre tilpasningsevne over for både indre og ydre påvirkninger. Behandlingen ses derfor som en helhedsorienteret tilgang, hvor fokus ikke kun er på symptomer, men også på de bagvedliggende årsager.

Akupunktur kan anvendes sammen med zoneterapi. Som kombinationsbehandling med zoneterapi forstærkes effekten yderligere. Hvor akupunktur arbejder dybt i kroppens energisystem, stimulerer zoneterapi reflekszoner på fødderne, som har forbindelse til hele kroppen. Sammen skaber behandlingerne ro, øget velvære og en helhedsorienteret tilgang til både fysiske og mentale ubalancer.

Jeg har taget min akupunktur uddannelse og eksamen hos Pons Akademi v/  Læge og akupunktør Kjeld Bruun- Jensen.

Book din første behandling her:   Becker Zoneterapi – Planway.com