Cupping Terapi

Cupping terapi med glaskopper på ryggen

Gør noget godt for krop og sind og book en tid til cupping.

Cupping Terapi er en traditionel behandlingsform med en historie, der strækker sig flere tusinde år tilbage.

Historien indikerer, at cupping blev anvendt og videreudviklet i flere forskellige kulturer, blandt andet i Egypten, det antikke Grækenland, Kina, Mellemøsten og senere Europa.

I den traditionelle kinesiske medicin har cupping gennem århundreder været anvendt som en del af forskellige behandlingsformer.

Cupping er en behandlingsform, hvor specialdesignede kopper placeres på huden og skaber et blidt vakuum. Vakuummet løfter huden og det underliggende væv og kan give en behagelig følelse af afspænding og øget lokal cirkulation.

Behandlingen anvendes ofte som et supplement til zoneterapien og andre manuelle behandlinger, særligt når kroppen føles spændt, øm eller belastet.

Hvad kan Cupping være godt for?

Cupping kan blandt andet anvendes med fokus på:

  • Muskelspændinger og ømhed
  • Spændinger i nakke, skuldre og ryg
  • Hovedpine
  • Restitution efter sygdom eller sportsudøvelse
  • Ømme og trætte muskler efter sport og fysisk aktivitet
  • Afslapning og generelt velvære

Hvad kan du forvente?

Under behandlingen masseres let med kopperne, hvorefter de placeres på udvalgte områder af kroppen kortvarigt. Du vil typisk mærke et let til moderat sug og en tydelig, men som regel ikke smertefuld, påvirkning af huden og vævet.

Det er helt normalt, at behandlingen efterlader runde røde eller lilla mærker. Disse er midlertidige og forsvinder gradvist igen typisk indenfor nogle dage op til et par uger.

Der kan være situationer, hvor cupping ikke anbefales såsom, hvis du er afkræftet af kronisk sygdom, har en blødersygdom, irriteret sart hud, eksem mm. Kontakt mig og hør nærmere. Du kan booke en kombinationsbehandling med zoneterapi og cupping på 90 minutter eller en enkeltstående cupping behandling på 30 minutter.

Book din tid her: Becker Zoneterapi på Planway.com