Overgangsalder
- Hvilke symptomer oplever du?

I de seneste år er der kommet meget fokus på kvindens overgangsalder. Og heldigvis for det. Historiebøger fortæller, at i gamle dage risikerede kvinder at blive anset som psykisk  utilregnelige og placeret bag lås og slå, da man ikke forstod kvindens pludselig manglende  menstruationer, fysiologiske og mentale ændringer. Man kan jo sammenligne menopausen  med en omvendt pubertet! Og vi ved alle, hvor svær puberteten kan være for mange! 

Min egen personlige oplevelse af overgangsalderen og den periode op til, som også kaldes perimenopausen var turbulent med en følelse af manglende viden og support system.  

Symptomer på perimenopause kan begynde allerede fra 35-årsalderen og hvem er lige  forberedt på det? Jeg var i hvert fald ikke.  

I 40’erne begyndte jeg at få alvorlige gener med mine øjne. De løb konstant og symptomerne  begyndte at minde om allergisymptomer. Øjnene begyndte at klø, fordi jeg hele tiden gned  mig i øjnene, og huden omkring øjnene blev rå og rød. Make-up var ikke længere en mulighed.  Jeg gik til læge et utal af gange og blev henvist til øjenlæge, som ikke kunne finde en årsag til problemet. Jeg fik udskrevet recepter på den ene slags øjendråber efter den anden og intet  hjalp. Tværtimod blev symptomerne værre og værre.  

Det viste sig, at mine symptomer var relateret til perimenopausen.  

Når vores hormoner østrogen og progesteron aftager kan det påvirke vores slimhinder, så de  bliver sarte og porøse, Mange tænker måske, at det kun er vaginalt. Men det kan også være i  mund, svælg, eller øjne. Jeg befandt mig først i 40’erne, følte jeg mig ung og havde  mindreårige børn og det sidste jeg troede, der lå til årsag for mine øjenproblemer var  begyndende overgangsalder! 

Muskelmæssigt bliver vi svagere med alderen – både mænd og kvinder. Men forskellen på  mænd og kvinder er, at ændringerne sker meget mere pludseligt for kvinder, hvorimod  mændenes kurve daler mere langsomt og gradvist.  

Svækkelse af muskler og styrke var bestemt også et symptom, der opstod ret pludseligt for  mig. Jeg bemærkede, at min energi pludselig forsvandt. Jeg havde altid følt mig stærk til at  løfte tunge ting og give et nap med og pludselig følte jeg mig begrænset. Og igen – jeg befandt  mig først i 40’erne og forbandt ikke disse symptomer med begyndende overgangsalder! Jeg  ville ønske, jeg dengang var mere opmærksom på, hvor vigtig vægtbærende motion er for  kvinder efterhånden, som de ældes. 

Livsglæden og humøret forsvandt for en periode. Og selv de mindste opgaver som at handle  ind kunne virke uoverskuelige.  

Jeg anede ikke, at f.eks. progesteron påvirker GABA-receptorer i hjernen, hvilket i en yngre  alder hjælper os med at reducere og balancere følelser af stress og angst. Når vi ikke længere  har visse hormoner til at beskytte os i hjernen, øges følsomheden over for stress og angst.  

Ifølge et studie på Harvard University fordobles antallet af kvinder med depression og angst i  overgangsalderen.  

Behandlingsformer som zoneterapi og akupunktur aktiverer det para -sympatiske  nervesystem, reducerer dit stress niveau og dette har en balancerende effekt på dit  hormonsystem. 

Jeg endte med selv at finde hjælp og støtte med zoneterapi og akupunktur og har uddannet  mig som både zoneterapeut og akupunktør. Jeg vil derfor gerne hjælpe dig med at komme  godt igennem overgangsalderen. 

Book her:

Becker Zoneterapi – Planway.com 

For yderligere informationer læs her: 

Menopausen og perimenopausen – Beckerzoneterapi.dk