Zoneterapi til behandling af hovedpine

Skrevet af Lisbet Becker-Christensen

Lider du af hovedpine eller migræne? Så er du ikke alene. Hovedpine er en af de hyppigste årsager
til, at lægen konsulteres.


Zoneterapi til behandling af hovedpine
Lider du af kronisk hovedpine kan du have stor glæde af zoneterapi. Hele vores krop er afspejlet under vores fødder. Alting har en refleks zone. Har du smerter eller nedsat funktion i kroppen et sted, vil dette typisk afspejle sig i den respektive zone under foden, som vil være øm eller spændt. Ved hjælp af specielle trykmassage teknikker på reflekszoner under fødderne, forsøger man at fremme kroppens selvhelbredende evner for at opnå en effekt i de belastede områder i kroppen. Din zoneterapeut vil behandle på de reflekszoner, som kan være medårsag til dine symptomer, og du vil have brug for et behandlingsforløb over flere gange. Der vil typisk under dine fødder arbejdes grundigt på hoved reflekser, skuldre, nakke, ryg samt kæbe reflekser for at afspænde en evt. spændingshovedpine. Er symptomerne stærkt relaterede til din hormonbalance vil der arbejdes på de overordnede hormonelle reflekser, stress dæmpende reflekszoner, søvncentret, samt zoner for evt. øjne eller bihuler, alt efter hvad dine hovedpinesymptomer er og hvor på dine fødder, ubalancer og spænding indikeres Den kinesisk medicinske tilgang anvendes for at lokalisere og løsne op for evt. energi blokeringer i dit meridiansystem. Der arbejdes hovedsageligt under dine fødder, men der kan også suppleres med øreakupunktur. Den hyppigste form for hovedpine er spændingshovedpine. 25% af danskere oplever spændingshovedpine mellem 1 og 14 gange om måneden og 3% har kronisk spændingshovedpine (mere end 15 gange pr. måned). Denne form for hovedpine giver sig som oftest til udtryk i begge sider af hovedet, som en trykkende og pressende følelse. Den skyldes ofte spænding i tygge/kæbe/nakkemuskler.

Der kan være mange årsager eller triggere til, man får hovedpine.
– Stress, bekymring
– Muskulære årsager, dårlig kropsholdning, belastende arbejdsstillinger
– Træthed, forringet søvnkvalitet
– Mangel på motion
– Larm
– Problemer med synet
– Dårlig livsstil
– Dehydrering
– Dårlig kost, intolerancer, faste eller skippede måltider
– For meget alkohol eller kaffe
– Hormonelle ubalancer
– Menstruation
– Overgangsalder
– Første uger af graviditet
– Kæbeproblemer
– Bihulebetændelse
– Forhøjet blodtryk
– Stort medicinforbrug kan i sig selv give hovedpine
– Underliggende sygdomme – sekundær hovedpine

Migræne
25% af alle kvinder og 8% af alle mænd vil opleve et eller flere migræneanfald i livet. 3-5% af danskerne har anfald en eller flere gange i løbet af en måned. Migræne forekommer både hos voksne og børn, men de fleste debuterer inden 40-års alderen. Migræne er en multi-faktoriel sygdom dvs. genetiske faktorer sammen med ukendte miljømæssige faktorer spiller ind. Lider du af migræne adskiller denne sig fra almen hovedpine ved typisk kun at være relateret til den ene side af hovedet og opleves som en dunkende smerte. Et anfald kan typisk vare fra 4-72 timer. Migrænepatienter oplever ofte kvalme, samt opkast sammen med hovedpine og symptomer forværres af lys og lyd samt ved bevægelse. Mulige triggere kan være stress, søvn forstyrrelser, skarpt lys, menstruation, samt indtagelse af alkohol, specielt rødvin og chokolade. Nogle gange kan patienter opleve neurologiske funktionsforstyrrelser inden smerterne begynder, i form af synsforstyrrelser, flimmer for øjnene, tale forstyrrelser, eller føleforstyrrelser. Dette kaldes migræne med aura og smerterne i hovedet opstår indenfor en time efter aurasymptomerne, i modsat side af de neurologiske symptomer.

Dagbog
Lider du af hovedpine eller migræne, anbefales det at føre en symptomdagbog over 2-3 måneder. Her noteres, hvor ofte du har hovedpine/migræne, hvor længe, samt hvilke symptomer. Hvor er smerten og hvilken type smerte. Det vil være en god ide at notere, hvad du spiser dagligt. Har du skippet måltider? Har du fået nok vand, eller er du dehydreret? Hvordan har din søvn været- for lidt/for meget? Er din hovedpine/migræne evt. centreret omkring din menstruation? Hvordan er din daglige arbejdsstilling? Sidder du bøjet over en computer hver dag? Slæber du på tunge ting og belaster din krop uhensigtsmæssigt? Er dit syn blevet undersøgt for nylig? Får du motioneret nok?
Har du stress eller foretager du dig noget til forebyggelse af stress, såsom yoga, meditation eller zoneterapi?

Book en tid til zoneterapi
Din zoneterapeut vil tage en snak med dig ud fra din hovedpine dagbog. Det kan være nødvendigt at ændre nogle ting i din livsstil for at opnå den ønskede effekt sammen med zoneterapien. Såfremt du belaster din krop forkert hver dag og dette er årsag til din hovedpine, vil effekten af zoneterapien kun være kortvarig, hvis ikke de triggere, som udløser hovedpinen ændres samtidigt. Zoneterapi bør ikke stå i stedet for lægelig behandling. Er du bekymret for dit helbred, bedes du kontakte din læge.

Kilder:
http://sundhed.dk
Forfatterne & Munksgaard, 3. udgave, 2. oplag (2019): Sygdomslære, Hånden på Hjerte.
København: Munksgaard