Om mig

Om mig

Gør noget godt for krop og sind - book en tid til zoneterapi.

Jeg opbevarer dine oplysninger sikkert
 Læs privatlivspolitik

Om mig
Jeg er oprindeligt uddannet fra Syddansk Universitet med en Masters Degree indenfor

Sprog og Litteratur med speciale i Lingvistik. Jeg har hovedsageligt arbejdet mange år
indenfor Hospitality industrien, rejse og hotelbranchen både i London og i Danmark,
men jeg har også været HF underviser for en stund.
Jeg er uddannet zoneterapeut hos Zoneterapiskolen Logos med supplerende fag i Anatomi, fysiologi samt sygdomslære hos
Nordic College of Natural Medicine. Jeg er RAB uddannet behandler- Registreret Alternativ Behandler, hvilket er din sikkerhed for, at jeg har gennemgået en bred og grunding uddannelse inden for mit fag. Uddannelsen kombinerer blandt andet
læren om zoneterapi som et håndværk, den vestlige sygdomslære med den kinesiske
medicins filosofi, vores mentale sundheds betydning for helbredet, samt kostens
indflydelse. Jeg har taget efteruddannelse som RLD terapeut, zoneterapeutisk lymfe drænage terapeut. Jeg brænder for at udbrede kendskab til zoneterapi og gøre en forskel med mine behandlinger.

Hvorfor Zoneterapi? 
Jeg har altid været videbegærlig og stiftede på et tidspunkt bekendtskab med den
alternative verden gennem mine dyr, hest og hund. Dette blev en interessant rejse,
for med dyr er der ingen placebo effekt. Det er yderst berigende at se, hvordan dyr
kan få det bedre med ganske få tiltag, om det er kropsbehandling, kost ændringer
eller homøopatisk behandling. Mange af mine opdagelser kunne jeg overføre til mig
selv og mine egne sundhedsmæssige problematikker.
Det gik op for mig på det tidspunkt, at det er så vigtigt, at vi selv tager aktivt ansvar
for vores sundhed, og søger løsninger, som måske kan gøre en forskel for vores
sundhed og velvære. Vi har en tendens til at vente til ildebranden er startet og
forventer herefter en kvik løsning, eller vi accepterer, at vi ikke fungerer optimalt og
buldrer videre med livets udfordringer.
Jeg supplerer gerne mine behandlinger med meridianmassage, samt øreakupunktur og
jeg rådgiver dig også gerne omkring kost og kosttilskud. Derudover har jeg stor
interesse i homøopati. 

Beliggenhed
Jeg behandler fra min lille klinik i Bredballe, Vejle Øst, tæt på Vejle fjord i skønne og
rolige omgivelser.
Gør noget godt for krop og sind og book en tid til zoneterapi. Håber vi ses.